Et ikon inden for både sport og mode, som sæson efter sæson leverer både moderigtige og sporty kollektioner. Pryd din stil med 'the three stribes' og fede farver.
Adidas - en sværvægter i verdensklasse
Året er 1920. Det er på det tidspunkt, at de to tyske brødre Adolf og Rudi Dassler, i deres mors vaskerum, kreerer et par simple ’sportssko’ - et par sko som senere viser sig at være startskuddet til det succesfulde sports- og mode brand, Adidas. Dassler brødrenes vision er, at enhver sportsudøver, uanset disciplin, fortjener det bedste af det bedste fodtøj. En vision, som siden da har været drivkraften i hele Adidas imperiet.
Adidas får sin olympiske debut i Amsterdam i 1928, og 24 år senere ved de olympiske leje i Rom er Adidas skoene de mest brugte sportssko blandt alle verdens atleter. Blot to år senere, i 1954, er Adidas fodboldstøvlerne med til at vinde det tyske verdensmesterskab i fodbold i en legendarisk sejr over Ungarn. Siden da er det gået stærkt. Igennem tiderne har kendte stjerner som fx Muhammed Ali og Franz Beckenbauer rendt rundt i Adidas sportsbeklædning, og i dag ser vi stjerner som Caroline Wozniacki og David Beckham som ambassadører for ’the three stipes’.
Adidas har i over 80 år været en del af sportsverdenen i kraft af banebrydende sportstøj, sportssko og accessories. Hen af vejen er Adidas også kommet med på modescenen med deres ’Originals’ og ’Style’ kollektioner – kollektioner som i hele verden er på højde med andre store mode brands. Adidas har igennem tiderne høstet stor international anerkendelse og har efterhånden bidt sig godt fast i enhver sports- og mode entusiasts bevidsthed.
Adidas bliver ved med at være på toppen. De tre striber og kløverblads-logoet er indbegrebet af det tøj, som til stadighed formår at sætte dagsordenen på både sports- og modescenen. Adidas tøjet passer perfekt ind i den samling af mode brands, som du finder i qUINTESS. Stilen er afslappet, retro og trendy på én og samme tid, og den friske Adidas farve pallet kan sætte kulør på et hvert outfit - det gælder især de lækre
sweatshirts, som fås i et utal af farver.