Wolverine – 125 års erfaring er blevet til et amerikansk ikon! Et ikon, som generationer af amerikanske arbejdere har sat sin lid til, ligesom modeentusiasterne nu gør det.
Wolverine – komfortabel og trendy
I de sidste 125 år, hvor et utal af amerikanske skyskrabere, jernbaner og landeveje er blevet opført, har Wolverine været en væsentlig medspiller. De solide Wolverine støvler har nemlig været fast ingrediens i de amerikanske arbejdsmænds mundering - og det vil de blive ved med at være, så længe Wolverine producerer det robuste fodtøj. I USA er Wolverine, hvad Kansas og Mascot er her hjemme; solidt arbejdsgear, som kan modstå hårde belastninger og daglig slid. Med en historie, der går helt tilbage til 1883, så har Wolverine en årelang erfaring, som har været med til at konsolidere brandet godt og grundigt på det internationale skomarked.
Med de mange års erfaring på bagen ser det ud til, at Wolverine vil foresætte samme stil i mindst 100 år mere. Eneste forskel er blot, at Wolverine, med konstant fokus på innovation, udvikler sig dag for dag, både hvad angår design og kvalitet. Hos Wolverine stræber man således efter at udvikle fodtøj til håndværkeren og arbejdsmanden, som fortjener det bedste, når en 8-10 timers arbejdsdag skal tilbagelægges - uden ømme fødder. Det er altså i ramme alvor, når Wolverine siger, at Wolwerine er "the world’s most comfortable boots."
Wolverine kommer ikke kun de hårdt arbejdende til gode. Brandet har også indtaget en betydelige position i modebranchen, hvor Wolverine støvlerne især gør sig godt indenfor streetwear og casual mode til både piger og drenge. Støvlerne er bygget til at modstå hverdagens udfordringer, hvad enten det er på arbejde, i skolen, i sneboldkampen eller i skoven, og det bedste af det hele er, at de gør det i god stil. Hvad enten det er vind og vejr, den gode arbejdsindsats eller den fede attitude, der dominerer din dag, så er Wolverine et sikkert valg.